Fasthold potentielle kunder med remarketing
Fasthold potentielle kunder med remarketing
Remarketing bruges til at fasthold dine besøgendes interesse i dit produkt eller dine ydelser – hvis de IKKE allerede har foretaget en ønsket handling. F.eks. at ringe til dig. Med remarketing kan du altså sikre dig at en potentiel kunde husker dig samt øger chancen for at interessen for dit produkt ikke forsvinder med tiden.
Hvis du benytter dig af remarketing får du altså mere trafik fra personer, som er længere ned i købstragten og er mere købeklar end personer som besøger din hjemmeside for første gang.
Med remarketing på Facebook, kan du sågar annoncere på tværs af ip-adresser og enheder. Hvis en bruger sidder i frokostpausen på sin arbejdsplads og besøger din hjemmeside, kan du altså ramme den selvsamme person når vedkommende ligger i sin sofa om aftenen.
Dynamisk remarketing – annoncer baseret på hvilke produkter du har set
Hvis du driver en webshop er dynamiske produkt annoncer (DPA) et must-have. Med dynamiske annoncer, kan du annoncere med lige præcis de produkter, som dine besøgende har set på din webshop. Når brugeren klikker på produktet i annoncen, lander brugeren direkte på produktet igen – klar til at fuldføre sit køb.